Business i Aabenraa: Kassø-plan, havnestrategi og lavere ledighed prægede måneden
Oktober 2026 blev en måned, hvor Aabenraa Kommune traf flere beslutninger med direkte betydning for kommunens erhvervsarealer, havnedrift og arbejdsmarked. Byrådet vedtog en langsigtet helhedsplan for Kassø, godkendte en ny ejerstrategi for Aabenraa Havn og forholdt sig til kommunens placering i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse. Samtidig viste ledighedstallene en årlig nedgang, mens debatten om erhvervsservice og rekruttering fortsatte.
Kort overblik
Den mest omfattende erhvervspolitiske beslutning var vedtagelsen af Kassø Helhedsplan den 22. oktober. Planen skulle fastlægge retningen for udviklingen af området over de næste 20-30 år og skabe rammer for en grøn og cirkulær erhvervspark. Aabenraa Kommune beskrev området som et sted, hvor virksomheder kunne udnytte energi, vand og overskudsvarme på tværs. Planen blev dermed et strategisk grundlag for fremtidige investeringer, men ikke en dokumentation af, at alle de omtalte investeringer allerede var besluttet.
Den 7. oktober godkendte byrådet en ny ejerstrategi for Aabenraa Havn. Strategien lagde vægt på forsyningssikkerhed, grøn omstilling, byudvikling, klimatilpasning og havnens rolle som strategisk erhvervshavn. For lokale virksomheder var betydningen især knyttet til transport, logistik og mulighederne for at bruge havnen som platform for traditionelle havneaktiviteter og nye grønne erhverv.
Oktober bød også på en måling af kommunens erhvervsvenlighed. Aabenraa Kommune blev placeret som nummer 42 i Dansk Industris årlige undersøgelse, hvilket var 23 pladser lavere end året før. Kommunen fremhævede samtidig, at antallet af arbejdspladser var steget, og at samarbejdet med Business Aabenraa og Jobcenter Aabenraa fortsatte gennem blandt andet Partner Jobmatch, bo- og jobmesser.
- Kassø Helhedsplan blev vedtaget med en tidshorisont på 20-30 år.
- Planen åbnede for en grøn og cirkulær erhvervspark med blandt andet Power-to-X, datacentre og grøn produktion.
- En ny ejerstrategi satte retning for Aabenraa Havn som erhvervs- og transportknudepunkt.
- Aabenraa Kommune blev nummer 42 i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse.
- 833 personer var tilmeldt som ledige i oktober, 9,8 procent færre end året før.
Kassø fik en langsigtet ramme
Helhedsplanen for Kassø var den beslutning i oktober, der havde den længste tidshorisont. Aabenraa Kommune vedtog en fælles retning for et område, hvor interessen for at etablere virksomheder ifølge kommunen var stor. Planen havde til formål at gøre kommunen bedre rustet til at håndtere fremtidige investeringer og at samle hensyn til erhverv, energi, landbrug, natur og de omkringliggende lokalsamfund i én overordnet plan.
Planen beskrev en mulig grøn og cirkulær erhvervspark. Den skulle blandt andet kunne rumme Power-to-X-anlæg, datacentre, grønne produktionsvirksomheder og følgeerhverv. Et centralt element var, at virksomheder skulle kunne udnytte energi, vand og overskudsvarme på tværs. For erhvervslivet var det en ramme for industriel symbiose, hvor ressourcer fra én virksomhed kunne indgå i en anden virksomheds produktion.
Aabenraa Kommune knyttede op til 3.000 nye arbejdspladser til visionen for Kassø. Tallet var et potentiale i helhedsplanen og ikke et opgjort resultat for oktober. Den lokale betydning lå derfor først og fremmest i planlægningen: Kommunen forsøgte at skabe et sammenhængende grundlag for arealanvendelse, infrastruktur og hensyn til natur og landbrug, før nye projekter kunne realiseres.
For virksomheder og investorer gjorde planen det tydeligere, hvilken type udvikling kommunen ønskede at understøtte ved Kassø. Samtidig indebar den lange tidshorisont, at gennemførelsen ville afhænge af efterfølgende beslutninger, myndighedsprocesser og konkrete etableringer. I oktober blev der således fastlagt en retning, men ikke leveret en færdig erhvervspark eller dokumenteret 3.000 nye job.
Aabenraa Havn fik ny ejerstrategi
Byrådets godkendelse af ejerstrategien for Aabenraa Havn den 7. oktober gav havnen en ny overordnet politisk ramme. Strategien omfattede forsyningssikkerhed, grøn omstilling, byudvikling og klimatilpasning og fastholdt samtidig havnens funktion som strategisk vigtig erhvervshavn. Det bandt havnens kommercielle rolle sammen med kommunens bredere udviklings- og klimaindsats.
Strategien beskrev Aabenraa Havn som et transport- og logistikknudepunkt af national og international betydning. For virksomheder i kommunen havde det betydning, fordi havnen kunne indgå i varetransport, forsyningskæder og håndtering af industrielle aktiviteter. En tydelig ejerstrategi kunne samtidig give havnen et mere langsigtet grundlag for investeringer og aftaler med virksomheder, selv om strategien ikke i sig selv opgjorde konkrete nye investeringer i oktober.
Den grønne omstilling blev koblet direkte til kommunens erhvervsstrategi og Power-to-X-strategi. Aabenraa Havn skulle blandt andet arbejde for at tiltrække virksomheder og investeringer inden for grøn industri. Dermed blev havnen placeret som et muligt bindeled mellem energiprojekter, industrivirksomheder og transportinfrastruktur i kommunen.
For Aabenraa Kommune handlede ejerstrategien derfor både om at bevare havnens eksisterende erhvervsfunktioner og om at forberede nye aktiviteter. Forsyningssikkerhed og klimatilpasning var samtidig praktiske erhvervsvilkår, fordi virksomheder, transportaktører og investorer havde behov for stabile rammer over længere tid. Oktoberbeslutningen satte retningen, mens den konkrete udvikling fortsat skulle ske gennem efterfølgende projekter og investeringer.
Erhvervsvenlighed blev målt lavere
Den 29. oktober offentliggjorde Aabenraa Kommune, at den var placeret som nummer 42 i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse. Det var 23 pladser lavere end i den foregående måling. Placeringen gav kommunen et konkret pejlemærke for virksomhedernes vurdering af rammevilkårene og gjorde erhvervsservice, dialog og sagsbehandling til et tydeligt tema i den lokale erhvervspolitiske debat.
Kommunen fremhævede samtidig, at antallet af arbejdspladser i Aabenraa Kommune var steget. De to oplysninger beskrev forskellige sider af erhvervslivet: Arbejdspladserne viste udviklingen i beskæftigelsen, mens undersøgelsen målte virksomhedernes vurdering af kommunen som erhvervskommune. En fremgang på arbejdspladser ændrede derfor ikke ved, at kommunen havde fået en lavere placering i undersøgelsen.
Aabenraa Kommune pegede på samarbejdet med Business Aabenraa og Jobcenter Aabenraa som en del af indsatsen over for virksomheder og ledige. Partner Jobmatch, bo- og jobmesser og lignende aktiviteter skulle skabe bedre kontakt mellem virksomheder med rekrutteringsbehov og personer, der søgte arbejde. Det havde lokal betydning, fordi virksomhedernes adgang til arbejdskraft var tæt forbundet med kommunens evne til at fastholde og tiltrække medarbejdere.
I samme uge blev budgetforliget for Budget 2027 underskrevet. Kommunen oplyste, at der var afsat midler til at styrke indsatser på ungeområdet, så flere unge kunne få tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. For erhvervslivet var dette en langsigtet arbejdsmarkedsindsats, fordi uddannelse og tidlig kontakt til arbejdspladser kunne påvirke virksomhedernes fremtidige rekrutteringsgrundlag.
Ledigheden faldt på årsbasis
I oktober var 833 personer registreret som tilmeldte ledige i Aabenraa Kommune. Det var 9,8 procent færre end i oktober året før. Tallet viste en årlig nedgang i ledigheden og gav et aktuelt billede af arbejdsmarkedet ved månedens afslutning. Det sagde dog ikke i sig selv noget om, hvilke brancher der havde oplevet den største ændring, eller om virksomhedernes rekrutteringsproblemer var løst.
Ledighedstallet skulle ses sammen med kommunens arbejde med jobmatch og virksomhedsrettede aktiviteter. Når færre stod uden arbejde, kunne det være en fordel for den lokale beskæftigelse, men virksomhederne havde fortsat behov for at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer. Derfor var forbindelsen mellem Jobcenter Aabenraa, Business Aabenraa og de lokale arbejdspladser fortsat central.
Budgetforligets fokus på ungeområdet gav arbejdsmarkedsindsatsen en tydelig længere horisont. Aabenraa Kommune ville styrke mulighederne for, at flere unge fik en tilknytning til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. For virksomhederne kunne det på længere sigt øge tilgangen af lokale lærlinge, praktikanter og nye medarbejdere, men oktober-tallene dokumenterede ikke endnu en effekt af de kommende budgetinitiativer.
Arbejdsmarkedet var dermed et gennemgående tema i måneden. Kassø-planen handlede om mulige nye arbejdspladser i fremtidige erhverv, mens ledighedstallene og ungeindsatsen handlede om at sikre, at kommunen havde mennesker, der kunne tage del i arbejdsmarkedet. De to spor var forskellige, men de var begge relevante for Aabenraa Kommunes mulighed for at omsætte erhvervsplaner til lokal beskæftigelse.
De vigtigste tal og beslutninger
Oktober samlede flere oplysninger, som belyste Aabenraa Kommunes erhvervssituation fra forskellige vinkler. Den politiske planlægning pegede mod grøn industri og større erhvervsarealer, havnestrategien fastholdt transport og logistik som centrale funktioner, og arbejdsmarkedstallene viste en lavere ledighed end året før. Samtidig viste erhvervsundersøgelsen, at kommunens placering blandt landets kommuner var blevet svækket.
| Område | Oplysning fra oktober 2026 | Lokal betydning |
|---|---|---|
| Kassø | Helhedsplan vedtaget med en tidshorisont på 20-30 år | Ramme for grøn og cirkulær erhvervsudvikling |
| Aabenraa Havn | Ny ejerstrategi godkendt 7. oktober | Retning for havn, logistik, grøn omstilling og investeringer |
| Erhvervsvenlighed | Nummer 42, 23 pladser lavere end året før | Pres på kommunens erhvervsservice og rammevilkår |
| Ledighed | 833 tilmeldte ledige, 9,8 procent færre end året før | Indikator for udviklingen på det lokale arbejdsmarked |
Samlet set var oktober ikke præget af én enkelt virksomhedsetablering eller en afsluttet stor investering. Måneden handlede i højere grad om de beslutninger og målinger, der skulle danne grundlag for den fremtidige udvikling. Kassø-planen og havnens ejerstrategi gav kommunen to langsigtede værktøjer, mens erhvervsundersøgelsen pegede på et behov for at styrke virksomhedernes oplevelse af kommunens service.
For det lokale erhvervsliv var den vigtigste konklusion, at udviklingen krævede både arealer, infrastruktur og arbejdskraft. Planerne ved Kassø og Aabenraa Havn kunne skabe rammer for nye aktiviteter, men deres effekt ville afhænge af konkrete projekter og beslutninger. Samtidig skulle lavere ledighed og en stærkere ungeindsats omsættes til kvalifikationer, som virksomhederne kunne bruge.
